FØR I TIDEN BLEV SKAMSTØTTER REJST SOM MONUMENTER FOR AT UDSKAMME FOLK, MEN HVORDAN SER EN MODERNE SKAMSTØTTE UD?
Skam er en følelse, som stort set alle kender til – og måske især de unge. Barndommens frie selvforglemmelse toner over i ungdommens øgede selvbevidsthed og bevidstheden om andres blikke på én. Skammen følger selvbevidstheden som en skygge, kan man sige. Det gør skam til et almenmenneskeligt vilkår, der i bedste fald kan fungere som et etisk kompas, men i værste fald kan få et menneske til at tvivle på, at det er værd at elske. Med afsæt i Christian Hjortkjærs bog Skamfuld – hvorfor det er godt at have skam i livet men fatalt at have for meget undersøger forløbet, hvor meget og hvordan skam fylder i samfundet. SKAMSTØTTE-INSTALLATION I KLASSEN Eleverne arbejder dansk- og kristendomsfagligt med skammens mange forskellige udtryk. Kilderne, der skal arbejdes med, er trykt på byggeplader, der samles og stilles op i klassen som en installation; en skamstøtte. Eleverne piller skamstøtten fra hinanden og undersøger enkeltdelene. De kan følge danskfaglige spor via billedanalyse og uddrag af novelle- og romantekster, brevkassespørgsmål og svar mm., mens de kristendomsfagligt arbejder med Bibelens og kristendommens forståelse af skam, samt med synet på begrebet skam i andre religioner. Som afslutning bygger de installationen op igen – nu med en ny betydning af ordet skamstøtte – hvor støtte ikke længere betyder ’et monument’ men betyder ’hjælp’ eller ’omsorg’. De giver dermed deres bud på, hvordan man kan støtte den, der skammer sig. SKAM I LIVET – GRATIS LÆRERKURSUS MED CHRISTIAN HJORTKJÆR OG SYMF På kurset vil højskolelærer, forfatter og ph.d i teologi Christian Hjortkjær forklare, hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget. Som en del af kurset bliver øvelser og materialer fra undervisningsforløbet SKAMSTØTTE introduceret. Læs mere og tilmeld dig kurset herINFO
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Klassetrin: 7.-9. klasse
Periode:
Omfang:
Tilmelding:
Tilmeldte lærere modtager:
INFO
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Klassetrin: 7.-9. klasse
Periode:
Omfang:
Tilmelding:
LÆREREN MODTAGER
- Lærervejledning
- Byggeplader med kildetekster til skamstøtte-installation
- Adgang til hjemmeside med film, prøveoplæg mm.
- Tilbud om gratis lærerkursus med Christian Hjortkjær og SYMF
Beskrivelse
FØR I TIDEN BLEV SKAMSTØTTER REJST SOM MONUMENTER FOR AT UDSKAMME FOLK, MEN HVORDAN SER EN MODERNE SKAMSTØTTE UD?
Skam er en følelse, som stort set alle kender til – og måske især de unge. Barndommens frie selvforglemmelse toner over i ungdommens øgede selvbevidsthed og bevidstheden om andres blikke på én. Skammen følger selvbevidstheden som en skygge, kan man sige.
Det gør skam til et almenmenneskeligt vilkår, der i bedste fald kan fungere som et etisk kompas, men i værste fald kan få et menneske til at tvivle på, at det er værd at elske.
Med afsæt i Christian Hjortkjærs bog Skamfuld – hvorfor det er godt at have skam i livet men fatalt at have for meget undersøger forløbet, hvor meget og hvordan skam fylder i samfundet.
SKAMSTØTTE-INSTALLATION I KLASSEN
Eleverne arbejder dansk- og kristendomsfagligt med skammens mange forskellige udtryk. Kilderne, der skal arbejdes med, er trykt på byggeplader, der samles og stilles op i klassen som en installation; en skamstøtte. Eleverne piller skamstøtten fra hinanden og undersøger enkeltdelene. De kan følge danskfaglige spor via billedanalyse og uddrag af novelle- og romantekster, brevkassespørgsmål og svar mm., mens de kristendomsfagligt arbejder med Bibelens og kristendommens forståelse af skam, samt med synet på begrebet skam i andre religioner.
Som afslutning bygger de installationen op igen – nu med en ny betydning af ordet skamstøtte – hvor støtte ikke længere betyder ’et monument’ men betyder ’hjælp’ eller ’omsorg’. De giver dermed deres bud på, hvordan man kan støtte den, der skammer sig.
SKAM I LIVET – GRATIS LÆRERKURSUS MED CHRISTIAN HJORTKJÆR OG SYMF
På kurset vil højskolelærer, forfatter og ph.d i teologi Christian Hjortkjær forklare, hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget. Som en del af kurset bliver øvelser og materialer fra undervisningsforløbet SKAMSTØTTE introduceret.
Læs mere og tilmeld dig kurset her