Privatlivspolitik

Behandling af persondata

Hvilke persondata indsamler vi?

Skoletjenesten SYMF modtager løbende tilmeldinger fra kommunernes undervisere, der tilmelder sig vores tilbud. Her modtager vi følgende personoplysninger.

  • Navn
  • Mailadresse
  • Arbejdsplads/skole
  • Hvilke klasser underviseren tilmelder

Når vi modtager en tilmeldingsmail, gemmes disse oplysninger i vores mailprogram, der er beskyttet af password, og kun SYMFs medarbejdere har adgang hertil. 

Vi indsamler ingen form for persondata på de elever vi møder gennem vores undervisningsaktiviteter.

Hvad bruger vi persondata til?

Persondata på undervisere bruges udelukkende til information og koordinering i forbindelse med de undervisningsforløb den enkelte underviser har tilmeldt sig.

Til kommunikation mellem lærer og skoletjenesten bruges først og fremmest den mail adresse, som læreren har oplyst til skoletjenesten ved tilmelding. Fremsendelse af materialer sker til skolens adresse.

Der er ikke andre end skoletjenestens medarbejdere, der har adgang til personoplysningerne.

Personoplysningerne deles med den lokale præst i det tilfælde, at der hører et besøg i den lokale kirke til det tilmeldte projekt. Præsten kan tage kontakt til læreren for at lave aftale om forstående besøg i kirken. Ved sin tilmelding til skoletjenestens projekter og tilbud skal læreren aktivt give skoletjenesten tilladelse til, at persondata må deles med den lokale præst i forbindelse med koordinering af kirkebesøg. 

Hvor længe opbevares persondata?

Personoplysningerne slettes 2 år efter det skoleår, hvor vi har modtaget tilmeldingerne. Denne sletning sker manuelt. Vi opbevarer oplysningerne i 2 år, fordi vi bruger informationerne til statestik og evaluering af vores tilbud. Vi følger udviklingen år for år i forhold til antal tilmeldinger fra de forskellige kommuner vi dækker. Disse oplysninger er vigtige for os, da vi ønsker at tilrettelægge vores tilbud således, at så mange som muligt får glæde og gavn af dem.   

Derudover bruger vi oplysningerne til at attestere forsendelser med nye årskataloger direkte til de undervisere, der har benyttet vores tilbud tidligere.

Hvis en underviser ønsker at få slettet sine data umiddelbart efter det forløb han/hun har tilmeldt sig, kan det ske ved at sende en mail til skoletjenesten på mail@symf.dk