


Svovlsøer, syndere og Stan. Horn, hove og hugtænder
Helvede beskrives som et frygteligt sted, hvis pinsler og plager med stor detaljerigdom er gengivet i billedkunsten, i folketroen og i populærkulturen. De fleste af disse forestillinger stammer ikke fra Bibelen men fra værket Den Guddommelige Komedie skrevet af Dante Alighieri i begyndelsen af 1300-tallet. Men hvordan kan det være, at det stadig er Dantes version af helvede, der er den dominerende i den folkelige forståelse i dag? Novelle og graphic novel Eleverne skal i dette forløb arbejde med Den Guddommelige Komedie som graphic novel tegnet af Niels Roland samt novellen Enden på komedien som Jesper Wung-Sung har skrevet til dette forløb. Med afsæt i teksterne skal de undersøge:- hvad begreberne lykke og lidelse indeholder, og hvordan de kommer til udtryk i teksterne
- hvordan Den Guddommelige Komedie benytter sig af intertekstualitet, deler fællesstof og opbygning med andre religioner og kulturer end den kristne
- hvordan Den Guddommelige Komedie har påvirket og stadig påvirker populærkulturelle og folkelige helvedesforestillinger
OBS! Dette kirkebesøg står læreren selv for at koordinere med den lokale præst og kirke
Kreditering Foto: Jo Fischer Illustration: Fra Den Guddommelige Komedie af Niels RolandINFO
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Klassetrin:7. – 9. klasse
Omfang: 8 -10 lektioner
Periode: Hele året
Tilmelding: Løbende
Tilmeldte lærere modtager:
INFO
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Klassetrin:7. – 9. klasse
Omfang: 8 -10 lektioner
Periode: Hele året
Tilmelding: Løbende
LÆREREN MODTAGER
- Lærervejledning
- Klassesæt af Den Guddommelige Komedie (graphic novel) samt Enden på komedien en novelle af Jesper Wung-Sung
- Tilbud om kirkebesøg: Folkekirken og helvedesforestiller i dag
- Oplæg til kreativt produkt til afgangsprøven
Beskrivelse
Svovlsøer, syndere og Stan. Horn, hove og hugtænder
Helvede beskrives som et frygteligt sted, hvis pinsler og plager med stor detaljerigdom er gengivet i billedkunsten, i folketroen og i populærkulturen. De fleste af disse forestillinger stammer ikke fra Bibelen men fra værket Den Guddommelige Komedie skrevet af Dante Alighieri i begyndelsen af 1300-tallet. Men hvordan kan det være, at det stadig er Dantes version af helvede, der er den dominerende i den folkelige forståelse i dag?
Novelle og graphic novel
Eleverne skal i dette forløb arbejde med Den Guddommelige Komedie som graphic novel tegnet af Niels Roland samt novellen Enden på komedien som Jesper Wung-Sung har skrevet til dette forløb. Med afsæt i teksterne skal de undersøge:
- hvad begreberne lykke og lidelse indeholder, og hvordan de kommer til udtryk i teksterne
- hvordan Den Guddommelige Komedie benytter sig af intertekstualitet, deler fællesstof og opbygning med andre religioner og kulturer end den kristne
- hvordan Den Guddommelige Komedie har påvirket og stadig påvirker populærkulturelle og folkelige helvedesforestillinger
Forløbet indeholder derudover oplæg til kreativt produkt samt tilbud om kirkebesøg, hvor eleverne hører om, hvilke forestillinger der er om helvede i folkekirken i dag.
OBS! Dette kirkebesøg står læreren selv for at koordinere med den lokale præst og kirke
Kreditering
Foto: Jo Fischer
Illustration: Fra Den Guddommelige Komedie af Niels Roland
Svovlsøer, syndere og Stan. Horn, hove og hugtænder
Helvede beskrives som et frygteligt sted, hvis pinsler og plager med stor detaljerigdom er gengivet i billedkunsten, i folketroen og i populærkulturen. De fleste af disse forestillinger stammer ikke fra Bibelen men fra værket Den Guddommelige Komedie skrevet af Dante Alighieri i begyndelsen af 1300-tallet. Men hvordan kan det være, at det stadig er Dantes version af helvede, der er den dominerende i den folkelige forståelse i dag? Novelle og graphic novel Eleverne skal i dette forløb arbejde med Den Guddommelige Komedie som graphic novel tegnet af Niels Roland samt novellen Enden på komedien som Jesper Wung-Sung har skrevet til dette forløb. Med afsæt i teksterne skal de undersøge:- hvad begreberne lykke og lidelse indeholder, og hvordan de kommer til udtryk i teksterne
- hvordan Den Guddommelige Komedie benytter sig af intertekstualitet, deler fællesstof og opbygning med andre religioner og kulturer end den kristne
- hvordan Den Guddommelige Komedie har påvirket og stadig påvirker populærkulturelle og folkelige helvedesforestillinger