EsbjergEvangeliet af Erik Hagens

EsbjergEvangeliet af Erik Hagens

INFO

Fag: Kristendomskundskab, dansk og billedkunst

Klassetrin: 4. – 9. klasse

Periode: Fra uge 45 og frem

Omfang: Kan lånes i op til 2 uger

Tilmelding: Hele året

Tilmeldte lærere modtager:

INFO

Fag: Kristendomskundskab, dansk og billedkunst

Klassetrin: 4. – 9. klasse

Periode: Fra uge 45 og frem

Omfang: Kan lånes i op til 2 uger

Tilmelding: Hele året

Tilmeldte lærere modtager:

Beskrivelse

Giv dine elever en helt særlig kunstoplevelse! Gå på opdagelse i EsbjergEvangeliet –  et kæmpemæssigt vægmaleri af kunstneren Erik Hagens.  Det originale kunstværk er over 40 meter langt og malet på en væg på i Esbjerg, men skoletjenesten har fået lavet en reproduktion, som kan udstilles på din skole.

Kunstværket er fortællinger fra Bibelen sat ind i en moderne kontekst, og det er der kommet noget underfundigt, humoristisk, alvorligt, tankevækkende og provokerende ud af, for Erik Hagens har et kritisk blik både på Biblen og på vor samtid.

I EsbjergEvangeliet møder du bl.a. Kain siddende på en Massey Fergusson traktor, Babelstårnet vist som et periodisk system og Jomfru Maria i sin moderne 2 værelses lejlighed i det øjeblik hun får besøg af englen i form af en transistorradio.

Billedtæppet er til låns i op til 2 uger.

 

Følgende uger i 2025 er EsbjergEvangeliet allerede booket:
Uge 2, 3, 4, 5, 17, 18, 22, 23 og 24.

 

HJEMMESIDE MED ELEVOPGAVER

Vi har udviklet en meget anvendelig hjemmeside, hvor eleverne kan arbejde differentieret med opgaver i analyse og fortolkning, kunstnerens budskab sat i forhold til bibelreferencen, etiske spørgsmål og intertekstualitet. Lærere modtager login til hjemmesiden ved tilmelding.

 

INTRODUKTION FOR TILMELDTE LÆRERE

Skoletjenesten stiller billedtæppet op og tilbyder i den forbindelse en introduktion for de lærere, der skal arbejde med kunstværket samt introduktion til hjemmeside og elevopgaver.

 

LÅN GENSTANDSSAMLINGEN

Et greb til faglig fordybelse i de temaer, kunstværket viser, er at arbejde med genstands-tableauer. Her kan tilmeldte klasser låne SYMFs genstands-samling, som består af et væld af forskelige genstande, som eleverne kan bruge til at lave tableauer over de temaer, de arbejder med.

 

PLADSKRAV

Billedtæppet er 20 meter langt og 2 meter højt og kan deles i 4 mindre stykker, så der kan tages hensyn til brandudgange. Det ophænges på aluminiumsstativer og kræver derved ikke vægplads. Billedtæppet skal stå beskyttet for fx boldspil og vild leg, men kan godt udstilles i fællesrum og PLC. SYMF står for opsætning og nedtagning.

OBS: FØRST MULIGT AT BOOKE ESBJERG-EVANGELIGET FRA NOVEMBER OG FREM